Drømmer du om det hyggelige lokalsamfund ?

Går du i flyttetanker, og har du overvejet at blive en del af et trygt landsbysamfund?

Vi har samlet de gode tips til dig, der er på udkig efter en bolig i Skovsgård-området.

Skovsgård er en velfungerende landsby lige midt imellem Vesterhavet og Limfjorden i Jammerbugt Kommune, som flere tilflyttere har valgt som centrum for deres familieliv.

topbanner familie1080x700

 

Skal det være det gode, det "onde" eller det virk´lig sjove valg? 

Skovsgård-området er et meget aktivt lokalsamfund, hvor du både kan få noget af det gode, det onde og det virk´lig sjove. Og det siger vi, fordi Skovsgård er en mangfoldig landsby med rigtig mange aktiviteter og fritidstilbud. Derudover finder du en stor velfungerende skole fra 0.-9. klasse, børnehave, fritidsordning, idræts- og kulturliv samt en skøn natur med mange udfoldelsesmuligheder - helt tæt på. 

Alt sammen noget, der bliver sat stor pris på og beriger dem, der bor her. 

 

vesterhavet børn 1080x700 

 

Det gode ...

Skovsgård er landskendt for sin socialøkonomi og den sociale inklusion. Socialøkonomi, hvor virksomheder tilbyder skånejobs til udsatte borgere, så de kan få en meningsfyldt hverdag. Et af initiativerne under den socialøkonomiske model er igangsætningen af skolemad på Skovsgårdskolen. Her er det de udsatte borgere, der udleverer skolemad fra Skovsgård Hotel, og samtidig er det en læring for børnene. De ser, at der er en plads til alle, og det er helt okey at være anderledes. Vi kalder det menneskelig mangfoldighed. 

skoghotel personale.jpg2 

Det "onde" ...

Skovsgård er en landsby på den tidligere jernbanerute Aalborg-Thisted. Banelinjen eksisterer stadig, men dog ikke til tog. Idag er den ofte brugt som gå- og cykelsti, og den bringer dig igennem smukke naturlandskaber, som Jammerbugten er landskendt for. Det er naturens mangfoldighed.  På den gamle banesti kan hele familien udfolde sig og få sved på panden. Det kan gøre ondt, men det er helt op til dig selv.  

skovsgårdhotel 1080x700 

Det virk´lig sjove ...

Det gamle jernbanehotel i centrum af Skovsgård danner ofte ramme om kulturelle begivenheder. Et af de virkelig sjove er "Spis Sammen Aftener", som er et samarbejde imellem Skovsgård Hotel, Skovsgård Borgergerforening og  Dagli´Brugsen Skovsgård. Det kalder vi kulturel mangfoldighed. Temaet er: "Reduktion af madspild". Det virkelig sjove er de spændende retter og det sociale fælleskab, hvor aftenens historie, der leveres elegant af naboen hen over skipperlabskovsen, sætter ekstra kolorit på aftenen. 

gourmetaften 

På boligjagt

Er du på udkig efter drømmeboligen i området, så kan det måske være svært at vælge og finde det rette match. Derfor har vi udvalgt 3 meget forskellige huse, som du kan kigge nærmere på som inspiration.

Og du bestemmer selv om det skal være det gode, det "onde" eller det virk´lig sjove valg,

Det gode ...

Det gode valg er det fornuftige huskøb på den den rigtige beliggenhed til den rigtige pris. 

Det onde ...

Det "onde" valg er håndværkertilbudet, hvor arbejdshandskerne skal på, og der skal bruges noget knofedt. Men huset er ofte til den fornuftige pris med mulighed for at renovere det, så din drømmebolig er indenfor rækkevidde.

Det virk´lig sjove ...

Det virkelig sjove valg er huset, der er charmerende og vækker opsigt. Huset med den særlige indretning, historien, det sjove tag eller den unikke udstråling.

 

Her får du inspiration til 3 meget forskellige huse, og du kan læse flere detaljer om det enkelte hus ved at klikke på billedet.

 

 

jenny og søren huse  jenny og søren huse2

jenny og søren huse3  se alle huse 300x200

 

Du kan selvfølgelig også vælge at bygge nyt.

Prinsensgade nybyg

F.eks. et helt nyopført og miljørigtigt træhus på 145 m2 fra Greenhouse med sundt indeklima beliggende på stor grund (2250 m2) kan erhverves for 2.100.000 kr.

Du kan finde alle byggegrunde i Skovsgård-området her.

Men inden du beslutter dig, så ved vi godt at flytning byder på mange overvejelser, valg og beslutninger.

Derfor byder landsbyområdet alle interesserede til

Åbent Hus i Skovsgård 
lørdag den 12. juni 2021 fra kl. 12.00 - 15.00

Her bliver huse, attraktive byggegrunde, skolen, idrætsfaciliteter, børnehave og fritidsordningen vist frem.

Samtidig kan du lige hilse på byens borgere, som står klar til at fortælle og vise dig og din familie rundt i landsbyens mange aktiviteter og tilbud.

Du kan også møde ejendomsmægleren Morten Brix fra EDC, som måske ligger inde med dit drømmehus.

På dagen vil der også blive budt på lidt forplejning til de fremmødte.

Program Åbent hus

Kl. 12.00:
Velkomst og udlevering af ”goodie-bag” med lidt godt at spise og drikke fra lokale virksomheder.
Kort præsentation af lokalområdet på Skovsgård Skole.
Følg blot skiltene, når du kommer til skolen. Adressen er Hovedgaden 69, Skovsgård, 9460 Brovst.

Herefter har du følgende muligheder:

  • Besøg en af de åbne huse. Vi har allieret os med den lokale ejendomsmægler fra EDC Morten Brix, der gerne svarer på spørgsmål.
  • Få en rundvisning på vores lokale skole og SFO
  • Eller læg vejen forbi Skovsgård Børnehave, der gerne viser de gode rammer til et godt børneliv frem.
  • Mød ildsjælene. Du finder dem på skolen, hvor de hjertens gerne svarer på dine gode spørgsmål.

Kl. 15.00:
Afslutning af dagen på Skovsgård Skole.

Har du spørgsmål til dagen, så er du velkommen til at kontakte Tovholder, Jenny Hviid, tlf. 41298336.

 

  

Tilflytterne:

Jenny og Sørens tilflytterhistorie


Jenny og Sørens tilflytterhistorie”I ligner nogen, der ikke har haft tid til at tænke på aftensmad. Kommer I ikke over og spiser flæskesteg hos os, når I er færdige?”
Sådan lyder det nede fra jorden, mens Søren står oppe på stilladset og knokler på det nyindkøbte hus. Det er naboen, der inviterer. Året er 2004 og Jenny og Søren er lige flyttet til, har købt drømmehuset og er i fuld sving med at restaurere det og har rigtig nok ikke lige haft tid til at tænke på aftensmad, så naboens flæskesteg falder på det helt rette sted.
Og det er sådan det er, at bo i Skovsgård, fortæller ægteparret. Det handler meget om fællesskab. Her tager man sig af hinanden, fortæller de.

Inden Jenny og Søren flyttede til Skovsgård havde de haft et liv sammen i Aalborg. Et liv med studier og rejser, som så mange andre unge. Og Jenny boede også en overgang i København.
”Det elskede jeg også. Den der anonymitet der er i storbyen. Hvis man for eksempel går nøgen gennem gaden der, er det jo ikke sådan, at alle dagen efter snakker om, at Jenny gik nøgen igennem byen i går, for der er ingen, der ved, hvem man er. Ikke at jeg har gjort det, men det er en befriende følelse at vide, at man ville kunne, hvis det var. Og jeg var også vild med at bo der”
Men Jenny taler i datid, og det er ikke tilfældigt, for det er andre værdier, der vejer i hendes og Sørens liv nu. Det er nærheden, fællesskabet og trygheden. Som da datteren Johanne på 6 år kom til at gå direkte hjem fra skole i stedet for i fritteren og fandt en lukket dør, for mor og far var jo på arbejde.
”Men alligevel er hun ikke lost. Hun går ned i Brugsen, møder nogen hun kender og ender til fernisering med pølser og røde sodavand og har haft en lykkelig eftermiddag,” som Jenny siger.

Kort fra tanke til handling
Men det er ikke kun tryghed og fællesskab, der tæller for familien. Også den særlige ånd i byen tæller:
”Her taler man ting op,” som Jenny siger.
”Har du noget du brænder for, så er det bare at gøre det. Om det er at lave skuespil eller at lave en æbleplantage, så er det muligt,” fortæller Jenny og forklarer det med, at alle kender alle, så man ved hvem man skal gribe fat i, når en idé opstår.
Dét i kombination med den handlekraft og åbenhed, som de socialøkonomiske virksomheder i byen også har en del af æren for, giver en generel positiv ånd og et mere levende kulturliv end i mange andre små byer på samme størrelse, mener familien.

Familien består af:
Jenny, projektleder på 46 år, som oprindeligt er fra Holstebro
Søren, distributør på 49 år, der oprindeligt er fra Aalborg
Børnene Mads på 13 år og Johanne på 10 år.
De er tilflyttet fra Aalborg i 2004.

 

Læs flere fortællinger fra tilflyttere:

> Heidi & Sune fortæller

> Pia & Gorm fortæller

> Pia & Jørgen fortæller