Drømmer du om et hyggeligt landsbyliv tæt på naturen ?

Går du i flyttetanker, og har du overvejet at blive en del af et trygt landsbysamfund?

Vi har samlet de gode tips til dig, der er på udkig efter en bolig i Skovsgård-området.

Skovsgård er en velfungerende landsby imellem Vesterhavet og Limfjorden i Jammerbugt Kommune, som flere tilflyttere har valgt som centrum for deres familieliv.

topbanner familie1080x700

Skal det være det gode, det "onde" eller det virk´lig sjove valg? 


Skovsgård-området er et meget aktivt lokalsamfund, hvor du både kan få noget af det gode, det "onde" og det virk´lig sjove.

Og det skyldes at Skovsgård er en mangfoldig landsby med rigtig mange aktiviteter og tilbud.

Her er blandt andet en stor velfungerende skole fra 0.-9. klasse, børnehave, fritidsordning, et bredt idræts- og kulturliv samt en skøn natur med mange udfoldelsesmuligheder helt tæt på. 

Alt sammen noget, der bliver sat stor pris på blandt dem, der bor her. 

blushøj1080x700

Det gode ...

Her lige midt imellem Vesterhavet og Limfjorden er naturen både smuk, blid og barsk på én og samme tid. Vi kalder det naturens mangfoldighed.
Uanset hvor du bor i området er det gode, at naturen er tilgængelig indenfor meget kort tid. Du kan bo helt tæt på skoven eller måske med den smukke udsigt over Limfjorden. Familien kan bruge naturen som legeplads og frirum, og på Attrup Havn kan børnene f.eks. hygge sig med krabbefangst, sejllads i små kajakker eller leg fra badebroen.  

attrup havn 1080x700

Det "onde" ...

At bosætte sig i Skovsgård-området er samtidig nøglen til et stort fællesskab. Byen har blandt andet en mentorordning i Skovsgård Borgerforening, hvor alle nye tilflyttere bliver budt varmt velkommen. Der er også et sundt arbejdsfælleskab med mange aktive ildsjæle, der får lokalsamfundet til at leve. Det er menneskelig mangfoldighed. 

De aktive ildsjæle er samtidig dem, der står sammen om at holde byen ren til eksempelvis Grøn Dag i Skovsgård eller fælles arbejdsdag i Attrup. Så selvom en fælles rengøringstjans måske nok er lidt til den onde side, og det givetvis vil få sveden frem på panden hos de fleste, så er det alligevel rart at opleve og udrette noget positivt sammen med sine naboer.

skovsgårdhotel fløjte1080x1600

Det virk´lig sjove ...

Skovsgård-området repræsenterer et bredt forenings- og kulturliv. Hvert år er der f.eks. Skovsgård Festdage, Dilettant eller populære koncerter på Skovsgård Hotel. Det kalder vi kulturel mangfoldighed. Her kan du virkelige blive en del af og fornemme den lokale sjæl, hygge dig med dine naboer og samtidig få et virkelig godt grin.

skovsgårdhotel Global Garden Party 3

 

På boligjagt i Skovsgård-området

 

Er du på udkig efter drømmeboligen i området, så kan det måske være svært at vælge. Derfor har vi udvalgt 3 meget forskellige huse, som du kan se på som inspiration.

Og du bestemmer selv om det skal være det gode, det "onde" eller det virk´lig sjove valg,

Det gode ...

Det gode valg er det fornuftige huskøb på den den rigtige beliggenhed til den rigtige pris. Det kan også være byggegrunden, hvor der skal bygges nyt. Her er der mulighed for mange kvadratmeter og en del ønsker kan ofte indfries uden økonomien lider overlast, da de store naturgrunde ofte er billigere i de små lokalsamfund, så der er mere hus for pengene.

Det "onde" ...

Det "onde" valg er håndværkertilbudet, hvor arbejdshandskerne skal på, og der skal bruges noget knofedt. Men huset er ofte til den fornuftige pris med mulighed for at renovere det, så din drømmebolig er indenfor rækkevidde. 

Det virk´lig sjove ...

Det virkelig sjove valg er huset, der er charmerende og vækker opsigt. Huset med den særlige indretning, historien, det sjove tag eller den unikke udstråling.

Her får du inspiration til 3 meget forskellige huse, og du kan læse flere detaljer om det enkelte hus ved at klikke på billedet.

Nedenfor kan du også finde info om alle huse, der er til salg i området.

 

pia og jørgen huse  pia og jørgen huse2

pia og jørgen huse3  se alle huse 300x200

 

Du kan selvfølgelig også bygge nyt.

Prinsensgade nybyg

F.eks. et helt nyopført og miljørigtigt træhus på 145 m2 fra Greenhouse med sundt indeklima beliggende på stor grund (2250 m2) kan erhverves for 2.100.000 kr.

Du kan finde alle byggegrunde i Skovsgård-området her.

 

Men inden du helt beslutter dig for at rykke teltpælene op, så ved vi godt at flytning byder på mange overvejelser, valg og beslutninger.

Derfor byder landsbyområdet alle interesserede til

Åbent Hus i Skovsgård 
lørdag den 12. juni 2021 fra kl. 12.00 - 15.00

 

Her bliver huse, attraktive byggegrunde, skolen, idrætsfaciliteter, børnehave og fritidsordningen vist frem.

Samtidig kan du lige hilse på byens borgere, som står klar til at fortælle og vise dig og din familie rundt i landsbyens mange aktiviteter og tilbud.

Du kan også møde ejendomsmægleren Morten Brix fra EDC, som måske ligger inde med dit drømmehus.

På dagen vil der også blive budt på lidt forplejning til de fremmødte.

 

Program Åbent hus

 

Kl. 12.00:
Velkomst og udlevering af ”goodie-bag” med lidt godt at spise og drikke fra lokale virksomheder.
Kort præsentation af lokalområdet på Skovsgård Skole.
Følg blot skiltene, når du kommer til skolen. Adressen er Hovedgaden 69, Skovsgård, 9460 Brovst.

Herefter har du følgende muligheder:

  • Besøg en af de åbne huse. Vi har allieret os med den lokale ejendomsmægler fra EDC Morten Brix, der gerne svarer på spørgsmål.
  • Få en rundvisning på vores lokale skole og SFO
  • Eller læg vejen forbi Skovsgård Børnehave, der gerne viser de gode rammer til et godt børneliv frem.
  • Mød ildsjælene. Du finder dem på skolen, hvor de hjertens gerne svarer på dine gode spørgsmål.

Kl. 15.00:
Afslutning af dagen på Skovsgård Skole.

Har du spørgsmål til dagen, så er du velkommen til at kontakte Tovholder, Jenny Hviid, tlf. 41298336.

 

  

Tilflytterne:

 

Pia og Jørgens tilflytterhistorie

Pia og Jørgens tilflytterhistorie”Her kommer vi i hvert fald ikke til at bo,” tænkte Pia, da hun kiggede ned ad hovedgaden i Skovsgård dengang for mange år siden, hvor hende og Jørgen var på udkig efter, hvor de skulle slå sig ned. De boede i Nørresundby ved Aalborg, men drømte om, at flytte på landet. Gerne et godt sted midt imellem hendes forældre i Overlade og Jørgens familie i Thy. Derfor var deres øjne faldet på Skovsgård.

”Skovsgård er sådan et sted, man kører forbi. Mange har sikkert kigget ned til siden ad hovedgaden på deres vej et andet sted hen, ” fortæller Pia. Men bevæger man sig ned ad hovedgaden og ind i Skovsgård og området omkring Skovsgård, bliver man alligevel overrasket over, hvad det har at byde på. Det er i hvert fald Pia og Jørgens erfaring.

”Vi anede ikke, at her lå et slot. Og nu er vi naboer til det,” fortsætter de. Og henviser til Kokkedal Slot, som praktisk talt ligger i deres baghave.
Pia og Jørgen bor i Kokkedal, et stenkast uden for Skovsgård, med egen skov og jord rundt om drømmehuset.

Byen pulserer af liv under overfladen
Og egentlig var det huset, der trak. De forelskede sig hovedkulds i huset med egen mark og skov og tæt på både hav og fjord. Men ud over huset og slottet i baghaven overraskede byen og området dem også gang på gang.

”Allerede inden vi var flyttet til, stod vi pludselig bag baren til ’Rock på Slottet’,” fortæller de. Det var ham, de købte huset af, der fik spurgt, om de ikke havde lyst til det, så de kunne møde folkene i Skovsgård. ”Da vi kom og skulle finde et sted at parkere ved slottet, blev vi mødt af en hjemmeværnsmand, der sagde ’nå, det er jer, der er Jørgen og Pia, I kan parkere derovre’, ” fortæller de om den åbenhed de blev mødt med i byen.

”Det er en meget nem by at falde til i. Man bliver mødt med stor åbenhed og helt uden fordomme. Her kigger man ikke skævt til hinanden” fortsætter Pia.
Og Jørgen og Pia bliver hele tiden overraskede. For eksempel over hvor pulserende et kulturliv byen har i forhold til dens størrelse. Koncerter, musik, arrangementer og fester. Men også over det rige foreningsliv, som de og børnene udnytter til fulde med blandt andet fodbold, dans og gymnastik.

”Og så er det fedt med alle de pinde, man kan finde og lege med ude i skoven,” supplerer Marius på 8 år om det at have naturen lige uden for vinduet.

Familien består af
Pia på 48 år, skolelærer. Oprindeligt fra Overlade.
Jørgen på 53 år, leder af specialskole. Oprindeligt fra Thy.
Børnene Petrine på 16 år og Marius på 12 år
De er tilflyttet fra Nørresundby/Aalborg

 

Læs flere fortællinger fra tilflyttere: